Elproduktion fra sol slog rekord i hedt 2018

8. januar 2019 kl. 10:5711
Elproduktion fra sol slog rekord i hedt 2018
Illustration: MI Grafik.
Et solrigt og vindfattigt år har betydet et dyk i elproduktion fra vind, men rekord fra solcellerne.
Artiklen er ældre end 30 dage

Elproduktionen fra solceller slog nye rekorder på det mest solrige år, der nogensinde er målt i Danmark.

I alt stod solcellerne i 2018 for produktion af 0,95 TWh, hvilket svarer til 2,8 procent af danskernes samlede elforbrug for året. Det viser tal fra Energinets Energidataservice.

Læs også: Forskere: Vi skal have ti gange så mange solceller som i dag

Dermed er den tidligere solrekord fra 2017 slået, hvor andelen af solcelleproduceret el var 2,3 procent. For seks år siden var solcellernes andel i strømproduktionen 0,3 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Energidataservice.

Soltal fra 2018

Time med største solproduktion:
715 MWh (2. juli 2018 fra klokken 13)

Time med højeste sol-andel af forbrug:
21,5 procent (6. maj 2018 fra klokken 13)

Døgn med højeste solproduktion:
6,4 GWh (2. juli 2018)

Døgn med højeste sol-andel af forbrug:
8,5 procent (20. maj 2018)

Der var 992 soltimer i maj, juni og juli 2018. Det er 183 timer mere end det tidligere rekordår fra 1947.

Kilde: Energidataservice & DMI

Fordobling på ti år

Mens solen slog rekord, blev 2018 et vindfattigt år, og vindmøllernes strømproduktion udgjorde derfor 13,9 TWh, hvilket svarer til 40,7 procent af det samlede elforbrug. Det er et fald i forhold til 2017.

Den samlede andel af sol- og vindenergi på 43,5 procent af strømforbruget for 2018 slår altså ikke rekordåret 2017, hvor solceller og vindmøller stod for 45,8 procent af danskernes forbrug.

Læs også: Rekord-sommeren får prisen på strøm til at eksplodere

Men kigger man derimod på en længere periode, er den samlede andel af strøm fra vindmøller og solceller mere end fordoblet i forhold til for ti år siden.

Flere rekorder i vente

Ifølge Energinet vil den danske produktion af sol- og vindenergi sætte rekorder i de kommende år – blandt andet som følge af den nye havvindmøllepark Kriegers Flak i Østersøen. Energinet vurderer eksempelvis, at det kan være muligt at opnå en andel på 50 procent vindmøllestrøm i 2019 med et normalt vindår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Rapport: Datacentre vil stå for en tredjedel af Danmarks elforbrug

»Vi håndterer allerede i dag langt større andele af vedvarende energi fra sol og vind, end man havde troet muligt for år tilbage, samtidig med at vi har en af Europas højeste forsyningssikkerheder,« siger Søren Dupont Kristensen, direktør for Energinets Elsystemansvar i en pressemeddelelse.

11 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
11
10. januar 2019 kl. 07:29
Re: Hvorfor bruger Energinet

Raymond. EU har indført et system som gør det muligt at handle med strøm fra forskellige energikilder. Det betyder at vi har følgende sammensætning af brændsel i Danmark: https://www.energidanmark.dk/media/3291/generel-deklaration-2017.pdf

Læs evt. også her; https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11094267/den-sorte-stroem-ender-hos-danskerne/

-og så se om du kan finde oplysningerne her, hvor man på mystisk vis har gemt informationerne i et dokument; https://energinet.dk/El/Miljoedeklarationer#Elhandlere

10
10. januar 2019 kl. 00:57
Re: Hvor er planlægningen?

Maaske vi foerst skulle finde ud af om det er saa noedvendigt at blive CO2-neutrale. For det meste tages det for givet, at det er godt og noedvendigt, men reelle argumenter savnes. En smule kynisme ville vaere velgoerende, da vi alligevel ikke kan redde noget, hvis det behoever at reddes.

8
9. januar 2019 kl. 19:10
Hvorfor bruger Energinet

Hvorfor bruger Energinet "danskernes samlede elforbrug for året" som mål for mængden af sol- og vindenergi?. Vi sælger jo det meste og sidder selv tilbage med under 7% el fra sol og vind.

7
8. januar 2019 kl. 18:55
Re: Elproduktion fra sol slog rekord i hedt 2018

Det er for fanden da ikke mærkligt at man har produceret mest strøm fra solen på danmarkshistoriens mest solrige år.

Nej, er der nogen der påstår det? Men det er værd at lægge mærke til, især sammenholdt med VE´s bidrag generelt; det forhold, at varme solrige somre ofte vil betyde mindre vind og at sol her kan kompensere, hvis det blev udbygget. Omvendt med kolde blæsende somre.

6
8. januar 2019 kl. 18:26
Elproduktion fra sol slog rekord i hedt 2018

No shit Sherlock!

Det er for fanden da ikke mærkligt at man har produceret mest strøm fra solen på danmarkshistoriens mest solrige år.

5
8. januar 2019 kl. 15:42
Re: Hvor er planlægningen?

Vi har ambition

Dette vi kan umuligt omfatte nogen borgerligt ledet regering!

2
8. januar 2019 kl. 11:47
Hvor er planlægningen?

Vi mangler lidt en plan fra A til B om hvordan vi bliver CO2 neutrale i 2050 (Gerne før). Vi har ambition, men hvor er planen? Hvor skal energien komme fra, og hvor meget lagring og/eller biomasse/biogas/synfuel kapacitet skal vi bruge for at få en stabil forsyning? En oprigtigt ambitiøs regering ville lave en plan og opdatere den ca. hvert 5. år med hensyn til nye teknologier. På den måde kan vi undgå unødvendige investeringer og lægge pengene hvor det er bedst.

1
8. januar 2019 kl. 11:13
Perspektiv...

»Men kigger man derimod på en længere periode, er den samlede andel af strøm fra vindmøller og solceller mere end fordoblet i forhold til for 10 år siden«

Imponerende, ikke mindst for fordi det er 10 år hvor tre forskellige regeringer har jokket frem og tilbage i spinaten og ændret reglerne med den ene hovsalov efter den anden.